Lildstrand Bådelaug: Vedtægter
§1 Navn og hjemsted
§2 Formål
§3 Medlemmer
§4 Udelukkelse og eksklusion
§5 Ordinær generalforsamling
§6 Ekstraordinær generalforsamling
§7 Bestyrelsen
§8 Regnskab og revision
§9 Lagets Opløsning
§ 1 Navn og hjemsted Laugets navn er: Lildstrand Bådelaug. Bådelaugets hjemmeside på internettet er: www.skarreklit.dk. Bådelaugets emailadresse er: skarreklit@hotmail.com. Lauget, der har hjemsted i Lildstrand og er stiftet den 30. maj 2009, er tilsluttet Han Herred Havbåde og er underlagt dennes organisations love og bestemmelser.
§ 2 Formål Laugets formål er gennem fællesskab, samvær og aktiviteter at fremme medlemmernes kendskab til og interesse for at bevare den gamle kystfiskerkultur.
§ 3 Medlemmer Som medlem kan optages enhver, der anmoder om medlemskab, og som kan tilslutte sig laugets formål. Ved indmeldelse opnås samtidigt medlemskab i Han Herred Havbåde. Deltagelse i aktiviteter med bådelaugets både forudsætter medlemskab i form af betalt kontingent for det pågældende kalenderår. Laugets bestyrelse og medlemmer hæfter udelukkende med bådelaugets formue. Bestyrelsen og laugets medlemmer kan derved ikke gøres personligt og/eller økonomisk ansvarlige for evt. underskud. Indmeldelse sker ved indbetaling af kontingent. Kontingent og opkrævningsform fastsættes af generalforsamlingen for 1 kalenderår ad gangen i overensstemmelse med de faktiske udgifter, foreningen har til drift og vedligeholdelse. Bestyrelsen kan dog for indmeldelser i perioden september - december fastsætte et reduceret kontingent. Ethvert medlem accepterer ved indmeldelse at være underlagt vedtægter fra Lildstrand Bådelaug og ligeledes Han Herred Havbådes vedtægter. Disse kan findes på hhv. www.skarreklit.dk og www.havbaade.dk Udmeldelse skal ske skriftligt til bådelaugets mailadresse. Firmaer kan tegne medlemsskab af bådelauget til et årskontingent på kr. 10.000,-. Institutioner kan tegne medlemskab til et årskontingent på normalt kr. 10.000,-. Bestyrelsen kan fravige denne sats. Der indgås ved tegning af institutioners medlemskab en nærmere aftale om deltagelsen i bådelaugets aktiviteter. Det er en forudsætning for deltagelsen, at denne er forbeholdt institutionens beboere/elever og, at ansatte kun deltager som ledsagere.
© Nullam malesuada erat ut turpis