Lildstrand Bådelaug
Et bådelaug tilknyttet Han Herred Havbåde

Hanherred Havbåde
/Pipsen
Han Herred Havbåde
Mobil: 2070 0870
www.havbaade.dk



Referat af bestyrelsesmøde torsdag d. 26. september 2019 Referat
Mødet startede med en tur på stranden i Thorupstrand, hvor bådebyggerne var ved at reparere på Goliath HM 93. Derefter en tur i spilhuset og til sidst i pakhuset.
Økonomi. Kurt Røge fortalte, at han havde gennemgået regnskabsmapperne for 2018 og dannet sig et overblik over både foreningen og værftet. Der skal findes en ny bogholder, da Karsten Echardt ønsker at holde op. Det skal gerne være en, der har en masse erfaring med fra sit arbejde, men det skal også være en lokal.
Status i forhold til nybygning. Der arbejdes med en indhentning af tilbud på alle leverancer, så pri- sen på den færdige båd sikres.
Værftet. Til næste møde skal det afklares hvorvidt, der skal en selvstændig bestyrelse i værftet. Un- der alle omstændigheder skal Hans Peter Brandi registreres som den nye direktør for værftet i Sel- skabsstyrelsen. Hvis der skal selvstændig bestyrelse, så skal vedtægterne laves om.
Bådelagene. Gemmes til næste møde.
Formidling/Veluxprojektet. Mathilde Autzen fortæller om sin erhvervsphd. Mathilde fortalte om den nye statslige mærkningsordning for skånsomt fanget fisk. I Jammerbugt i Balance-projektet (JiB) var en af opgaverne at arbejde for en mærkning for skånsomt fanget fisk. Mathilde gik fra at være projektansat i JiB til at få en erhvervsPhD fokuseret på mærkning af fisk finansieret delvist af JiB og delvist af Innovationsfonden og tilknyttet Aalborg Universitets institut for planlægning, Centre for Blue Governance.I dag er der kun MSC – Marine Stewardship Counsil – mærket (den lille blå fisk), der ønsker at sikre forbrugerne, at de fisk, der købes under dette mærke er fra bestande, der ikke overfiskes. Der udvikles nye mærker flere steder i Europa som alternativer til MSC, så arbejdet med den danske mærkningsordning, som Mathilde deltager i, er et led i en europæisk udvikling og dennes mere eller mindre synlige kampe om, hvordan mærkningsordninger fremmer forskellige interesser.
Det nye mærke for skånsomt fanget fisk udfordrer MSC, hvis markedsandel i Danmark er meget høj, og som har certificeret det meste af dansk fiskeri - hvilket gør det vanskeligt for skånsomme kystfiskere at markedsføre deres fiskeprodukter. MSC har hovedfokus på, at forvaltningen af be- standene overholdes, men de kritiseres blandt andet for, at deres fokus på habitats- og økosystem- påvirkninger er for slapt.
1
Han Herred Havbåde
På samme tid som JiB startede projektet, begyndte den landsdækkende Foreningen for Skånsomt Kystfiskeri (FSK) også at arbejde på en mærkningsordning. Denne mærkningsordning er nu kom- met over i statslig regi. Den er til forskel for MSC gratis for fiskerne, bortset fra et kvalitetskursus. I 2020 vil den danske statslige ordning få direkte betydning for kystfiskeriets afsætningsvilkår. Ma- thilde følger og bidrager kritisk, men konstruktivt til processen. Mathilde har bl.a. undersøgt de tid- ligere tiltag på mærkningsområdet, hvor bl.a. Lildstrand var en frontfigur og solgte fisk fanget med skånsomme redskaber til forbrugerne via postvæsenet. Derudover har Mathilde lavet feltarbejde hos danske kystfiskere, der lever op til de nuværende kriterier i det nye mærke for at få et bredt indblik i denne sektor. Udfra feltarbejdet har hun blandt andet skrevet om social bæredygtighed, og hvordan dette kan inkluderes i den nye mærkning - så den får en bredere tilgang end blot fokus på økologisk bæredygtighed. Mathilde deltager også i Partnerskab for bæredygtigt fiskeri i hvis regi, hun blandt andet arbejder på et dokument, der ser på både MSC og det nye mærke for at skabe en fælles forstå- elsesramme og enighed mellem MSC og det nye mærke om, hvad der adskiller mærkerne, og hvad deres forskellige fokus er - til brug i partnerskabet og så private og offentlige indkøbere, engros- virksomheder og detailhandlen kan få et nemt overblik over mærkerne. Desuden er det vigtigt, at mærkernes indbyrdes forskelligheder og diskussioner ikke kommer til at gå udover deres trovær- dighed og det øgede fokus på bæredygtig fangede fisk, man oplever i øjeblikket.
Mathilde fortalte envidere, at en af hendes universitetsvejledere, Kristen Ounanian, kommer til at besøge Han Herred Havbåde et par tirsdage hver måned indtil jul, da hun arbejder på et EU-støttet forskningsprojekt, der blandt andet fokuserer på maritim kulturarv og videreførsel af viden og tradi- tionelle færdigheder.
Gert Kristensens syn på fremtiden i Thorupstrand. Gert startede med at sige, at hvis man fik løst problemet omkring bomtrawlerne, så tror han på en god fremtid baseret på, at der er unge i fiskeriet, men at han også godt ved, at der er både, der skal udskiftes. Fiskepriserne har de seneste år været opadgående. Men udfordringen har været, at da de unge for ti år siden skulle i gang med egne både, så ramte finanskrisen med den følge, at fiskepriserne var meget dårlige i en lang årrække. Det har betydet, at den generation af unge mistede 6-8 års normal indtjening og opsparing og derfor ikke har haft mulighed for at konsolidere sig. Men Skagerrak er et unikt farvand, der ikke påvirkes i så høj grad af klimaændringer, som andre steder.
Der skal nye både til, ellers får fiskeriet selvfølgelig en ende, men de unge VIL fiskeriet. Spillet skal så være tidssvarende og kunne magte de nye både, og det arbejdes der også med i øjeblikket. Efter Gerts vurdering, trænger 6-7 af bådene til udskiftning, og for 3 af dem er det oppe over.
Status på redskabshuse, udbygning af værft og spillet. Der arbejdes på spillet. Der er ikke noget nyt vedr. de to andre ting.
Evt. Hans Peter skal snarest have et møde med den nye sommerhusejer vedr. om Havbådenes brug af dele af grunden. Parkeringspladsen syd for Havbådehuset tilhører sommerhusgrunden.
Kurt vil gerne til næste møde diskutere, om ikke havbådenes hjemmeside skal være mere åben, så- ledes at alle bestyrelsesmedlemmers telefonnumre står der.